You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
This book presents original studies of how a cultural concept of Jewishness and a coherent Jewish history came to make sense in the experiences of people entangled in different historical situations. Instead of searching for the inconsistencies, discontinuities, or ruptures of dominant grand historical narratives of Jewish cultural history, this book unfolds situations and events, where Jewishness and a coherent Jewish history became useful, meaningful, and acted upon as a site of causal explanations. Inspired by classical American pragmatism and more recent French pragmatism, we present a new perspective on Jewish cultural history in which the experiences, problems, and actions of people ar...
”Lad ikke ’de faldne’ blive liggende!” Sådan lød et opråb fra en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måtte spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende fattige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges, før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det offentlige fattigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige velgørenhed, der blomstrede frem i 1860’erne og 70’erne, kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen til den statslige velfærd, vi kender i dag. Og som stadig er suppleret af frivilligt socialt arbejde. Karin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC), har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at hjælpe andre.
På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet? Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-instituttet, løfter sløret for årtusindeskiftets store politiske drama.
Året 1814 blev skæbnesvangert for ‘ægteskabet’ mellem Danmark og Norge. Siden 1380 havde tvillingriget været vævet sammen i politik, sprog og finkultur, men efter 434 års samvær skød en svensk kronprins med krigslist og diplomatiske krumspring en kile ind i alliancen. I Danmark begræd man tabet af Norge, mens man i nord så anderledes mørkt på dansketiden, som man kaldte 400-årsnatten. Med skilsmissen vejrede nordmændene morgenluft, og en revolutionær grundlov pustede liv i håbet om, at solen snart kunne stå op igen over et selvstændigt norsk rige. Det tog mange år, før tilliden var genoprettet, og da danske skandinavister begyndte at prædike nordisk fællesskab, nægtede Norge at tro på, at eksen havde forandret sig. Bruddet var endegyldigt. Tag til skandinavisk parterapi med den norske historiker Ruth Hemstad fra Nasjonalbiblioteket og Universitetet i Oslo.
Kinesere med selfiestænger foran Den Lille Havfrue og tykke tyskere i strandtelte. Sådan er turister – lette at gøre grin med og svære at holde af. Og altid andre end os selv. I 1830’erne tog de første turister på udflugt til Møns Klint og Himmelbjerget med hat og spadserestok. Ja, helt til Vestjylland, hvis øde klitlandskab senere blev fyldt op med badehoteller og sommerhuse. Små lokalpatriotiske byer som Broager og Farsø satsede også på at vise sig frem på turismens Danmarkskort og tjene en skilling. For turisme handler også om dannelse og national identitet. Men idealet om det kulturmøde, der kan føre til forståelse og broderskab mellem turister og alle os andre, bliver skubbet til side af flyskam, krydstogtskibenes forurening og charterturisters elendige opførsel. Turen går til det danske turistland. Og Deres rejsefører undervejs hedder Mikael Frausing, historiker ved Dansk Center for Byhistorie.
Krige, konflikter og forfølgelser har gennem tiden fået tusindvis af mennesker til at sætte kurs mod Danmark. En ny udlændingelov i 1952 fastsatte de regler, der har formet ”de fremmedes ” liv: Nogle er velkomne, andre er ikke. Nogle kan blive, andre skal ”hjem ” . Flygtninge er strømmet til fra hele verden i båd, bil og til fods – eller på en hjemmelavet vandcykel. De har forladt alt, de kender, i håbet om at kunne få beskyttelse mod forfølgelse og tortur , og de har trodset druknedød og samvittighedsløse soldater. For både 1700-tallets huguenotter og nutidens syriske og ukrainske krigsflygtninge har det været et spørgsmål om liv eller død – for Danmark er det et spørgsmål om, hvor grænsen skal gå. Følg i flygtningenes fodspor, når historiker Peter Krogsted Nielsen beretter om mennesker , der har risikeret alt på rejsen mod sikkerhed og fred.
”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.” Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre ...
Hvordan har kvinder selv skildret kærlighed mellem kvinder, og hvordan har andre set på og opfattet kærlighed og begær mellem kvinder: de to spor løber som en rød tråd gennem Hvad hjertet begærer. Fortællingen begynder på et tidspunkt, hvor den slags følelser ikke rigtigt havde et navn, fordi kvinder ikke mentes at have en seksualitet, og herfra tager Karin Cohr Lützen sin læser med igennem ”opdagelsen” af, at kvinder havde et begær, og at det kunne rette sig mod andre kvinder, og hele vejen igennem 200 års fortælling om kvinders kærlighed til kvinder. Fortalt med stemmer fra kvinder – og med stemmer fra dem, der fik en holdning til kvinders begær og seksualitet. Så det er en fortælling om følelser og begær – levende, veloplagt, velskrevet på en mangfoldighed af kilder og med sans for at indfange både det nære og sanselige og for at favne de lange linjer i historien. Der fra 1970’erne og frem også bliver fortællingen om den spirende lesbiske organisering, generobringen af erotikken, de efterfølgende års landvindinger i forhold til accept af kvinders kærlighed og begær og opfattelsen af seksualitet som flydende.
”Dæk bord med Cohr” – det opfordrede Cohrs Sølvvarefabrik i Fredericia til i mere end 100 år, og man producerede det ypperste for hver en smag. Arvesølvet er fortællingen om en familie i tre generationer og et familiefirmas storhed og fald. Virksomheden skabte velstand til slægten og arbejde til hundredvis af mennesker i byen, dengang sølv var noget, der fandtes i hvert et hjem, og unge piger samlede på ”tolv af hvert”, men en dag var tiden blevet en anden, og sølv var blevet håbløst umoderne. Karin Cohr Lützen fortæller om slægtens mænd og kvinder, om sølv og dansk design og herigennem historien om familiefirmaets og hele sølvvarebranchens storhed og fald.
Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen. Fat vandrestaven, når Martin Wangsgaard Jürgensen, redaktør ved Danmarks Kirker, beretter om pilgrimsfærdens danmarkshistorie.