Welcome to our book review site go-pdf.online!
You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
Tings tale 03
Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings tale heldigvis, og de kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live: Muleposen Farver på kældervæggene i det tidligere Statsfængsel i Horsens Geigertælleren Tre guldaldermalerier af Jørgen Sonne Tenvægte af ler Astrid Noacks skulptur ”Sovende barn” Kolding under pestudbruddet i 1654
Til evig ihukommelse
Kirker var i århundreder centrum for livet i de danske købstæder. Her mødtes byens borgere for at høre Guds ord – og for at se og blive set. Kirken var et rum, hvor borgerne kunne markere sig og vise, hvor vigtige de var. Det gjorde de ved at donere penge, møbler og gravminder til kirken. Eller ved at købe sig plads i de forreste stolestader. I Til evig ihukommelse – økonomi og mindekultur i kirkerne i fire østjyske købstæder i 1600- og 1700-tallet præsenterer museumsleder og historiker Karsten M. Sørensen mindekulturen i købstadskirkerne i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens. Bogen formidler ny forskning og fortæller byhistorie på en ny måde ved at undersøge blandt andet inventar, regnskaber og kirkernes historie.
Tings Tale 01
Ting taler til os. DesvAerre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tAeller arkAeologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vAekkes folgende genstande til live: Maleriet Torvet i Horsens af Djalmar Christofersen Fire frelsergrave fra senmiddelalderen Gravfund fra yngre jernalder og vikingetid Glud Museums samlinger Middelfarts historiske bykerne
Tings tale 02
Tings Tale er et tværfagligt fagfællebedømt tidsskrift med ting(en) i fokus. Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere i Tings Tale heldigvis og de kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live: Danske bønders dåbstøj fra 1800-tallet Flintredskaber fra Federmesserkulturen Møntskatten fra Tamdrup Kulturhistorie fortalt gennem kunstværker Typehuse fra 1960’erne og 1970’erne
Den sete kirke
Inden for klassisk teologi skelnes der mellem en synlig og usynlig kirke. Den synlige finder vi her på jorden, men hvem der hører med i den sande og altså usynlige kirke, ved kun Gud. Så vidt teologien. Ikke desto mindre har kristendommen gennem sin næsten to tusind år lange historie sat sig en række synlige spor: bygninger, kunst, bøger – kort sagt kristendommens materielle kultur. Det er de elementer, kirkehistorien beskæftiger sig med. Men med en omskrivning af skellet mellem den synlige og usynlige kunne man også tale om den sete kirke. Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den set...
Tings Tale 04
Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller arkæologer, konservatorer, kunsthistorikere og historikere, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live: Krigsgrave fra 2. Verdenskrig Detektorfund fra Ringsted-området Storm P.s dystre værker Etnografiske genstande i danske samlinger En ligbåre fra 1790 Danske byers turistplakater 1930-1960
Tings Tale 05
Ting taler til os. Desværre kan vi ikke altid finde ud af at lytte til deres historier. Den kunst mestrer bidragyderne, som tæller antropologer, arkæologer, historikere og konservatorer, i Tings Tale heldigvis og kan derfor give tingene en stemme. I dette nummer vækkes følgende genstande til live: Vægfarver i kunstneren Johannes Buchholtz’ hus Bunkerne og kunsten langs den jyske vestkyst Stenalderfigurer på en kalksten En vindfløj fra Ringkøbing En samling etnografiske genstande fra Nepal
Land og by på tværs 1000-1800
Middelalderhistorikeren Bjørn Poulsen har gennem fire årtier været blandt de mest produktive danske historikere. Et af de mange forskningsområder, hvor han har været med til at sætte dagsordenen, er studiet af forholdet mellem land og by. De to områder har traditionelt været meget opdelt – med en klar arbejdsdeling mellem for eksempel landbrugs- og byhistorikerne. I dette festskrift viser en række historikere, hvordan studiet af land og by med fokus på forbindelser og lighedstræk kan være mere frugtbart end at insistere på forskelle og særtræk. Tilsammen tegner bogens bidrag et billede af land- og bysamfundene i tiden 1000-1800, som er langt mere sammenhængende end hidtil antaget.
Dronningemagt i Middelalderen
Historikerne har haft meget at sige om middelalderens konger. Hvem har ikke hort om Harald Blatand, Valdemar Atterdag og Christian 2.? Kongerne og deres store bedrifter er fast pensum og en integreret del af vores fAelles historiebevidsthed. Men hvad med dronningerne? Margrethe 1. kender vel alle, men hvad med de andre dronninger? En af grundene til, at dronningerne star i skyggen af deres gemaler, er reel nok: Dronningen havde som regel ikke lige sa meget magt som kongen. De har vAere nemme for historikerne at overse. Men en anden grund er, at historieskrivningen traditionelt har vAeret mandsdomineret. Denne bog kaster lys over Nordens glemte middelalderdronninger. De fleste af bogens artikler omhandler en enkelt dronning og har biografisk karakter. Andre artikler har et bredere sigte. Alle bidrager de til en storre forstaelse af dronningens magt i Nordens middelalder. Bogen er et festskrift til Anders Bogh, hvis disputats om Margrethe 1. (2003) har stimuleret interessen for dronningemagt i middelalderen.
Danmarks byer fra renæssance til enevælde
Danmarks byer spillede en nøglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevældig kongemagt. Krige og kriser bremsede købstædernes vækst, mens København voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning København, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag. Byerne formidlede nye impulser udefra, og uddannelsessteder og bogtrykkerier gjorde dem til omdrejningspunkter for tidens videnskabelige, kulturelle og kunstneriske udvikling. Centralt i det hele stod de mennesker, der levede i byerne. Så forskellige de var fra læredreng til borgerfrue, fra indfødt tjenestepige til schweizisk konditor, fra stolt håndværksmester til arbejdsom spindekone. Tilsammen gav de byerne karakter og et pulserende dagligliv.
