Welcome to our book review site go-pdf.online!
You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
Fra vild til verdensborger
I Fra vild til verdensborger belyser en rAekke gronlandske og danske forskere aspekter af gronlandsk identitet fra kolonitiden frem til i dag. Den oprindelige inuitbefolknings selvopfattelse ma dog forblive et mysterium, da den oplostes i slutningen af det 16. arhundrede ved modet med europAeerne i deres sogen efter Nordvestpassagen. Siden da og langt op i det 20. arhundrede var gronlAendernes egen identitetsopfattelse sa domineret af de danske koloniherrers, at flere af dem accepterede kolonimagtens kategorisering som deres egen. I den europAeiske opfattelse blev inuitter oprindeligt opfattet som vilde, senere som naturfolk og senere som primitive.
Rethinking Greenland and the Arctic in the Era of Climate Change
This ground-breaking book investigates how Arctic indigenous communities deal with the challenges of climate change and how they strive to develop self-determination. Adopting an anthropological focus on Greenland’s vision to boost extractive industries and transform society, the book examines how indigenous communities engage with climate change and development discourses. It applies a critical and comparative approach, integrating both local perspectives and adaptation research from Canada and Greenland to make the case for recasting the way the Arctic and Inuit are approached conceptually and politically. The emphasis on indigenous peoples as future-makers and right-holders paves the way for a new understanding of the concept of indigenous knowledge and a more sensitive appreciation of predicaments and dynamics in the Arctic. This book will be of interest to post-graduate students and researchers in environmental studies, development studies and area studies.
Grønlændernes syn på Danmark
De forste moder mellem skandinaver og gronlandske inuitter fandt sted i det sydvestlige Gronland omkring ar 1300. Samtlige beretninger fra dengang og de nAeste par arhundreder er nedskrevet af europAeere og siger derfor ikke meget om, hvordan inuitterne oplevede de fremmede. Forst i 1721 oprettedes en varig forbindelse mellem Gronland og Danmark, da prAesten Hans Egede ankom som Frederik 4.s udsending med det mal for oje at gore gronlAenderne kristne, ligesom handelsstationer pa primAert vestkysten blev etableret i perioden. Det er denne tid og de nAeste 300 ar, som er i fokus i GronlAendernes syn pa Danmark. Historiske, kulturelle og sproglige perspektiver. I bogen nAerstuderer forskere fra...
Erikson, Eskimos & Columbus
This revealing analysis of Medieval cartography and native American travel upends conventional narratives about discovering the New World. For generations, American schools have taught children that Christopher Columbus discovered America in 1492. But evidence shows that Leif Erikson set foot on the continent centuries earlier. As debate continues over which explorer deserves the credit, early maps of North America suggest that we may be asking the wrong questions. How did medieval Europeans have such specific geographic knowledge of North America, a land even their most daring adventurers had not yet discovered? In Erikson, Eskimos, and Columbus, James Robert Enterline presents new evidence that traces this knowledge to the cartographic skills of indigenous people of the high Arctic, who, he contends, provided the basis for medieval maps of large parts of North America. Drawing on an exhaustive chronological survey of pre-Columbian maps, including the controversial Yale Vinland Map, this book boldly challenges conventional accounts of Europe’s discovery of the New World.
Grønland i tal
25 fjernsynsforeninger, 11 dødsfald (4 i kajak), 23 katekismer og to alen blåt klæde. Meget er målt, talt og vejet i Grønland siden den norske præst Hans Egede i 1721 ankom med kongelig kaldelse og to skibe. For det varede ikke længe, før kolonisatorerne indførte en omfattende administration og registrerede og dokumenterede alt i tal, vægt og mål. Med tiden skabte både mission, handel og senere myndigheder og organisationer et usædvanligt omfangsrigt kvantitativt kildemateriale, som belyser Grønlands demografiske, økonomiske, kulturelle og sociale historie fra kolonitiden og frem til i dag. Materialet - hvis detaljeringsgrad er noget nær enestående i international sammenhæng - giver historikeren en indgang til at studere samfundets store strukturelle ændringer og zoome ned på mikroniveau og den enkelte grønlænders liv og levned. I Grønland i tal giver 12 forfattere sig i kast med dette voluminøse arkivmateriale og præsenterer og analyserer udvalgte kilder om alt fra sygdom og sundhed, ægteskab og uddannelse til kommunikation og medier, handel og erhverv. Grønland i tal er et oplagt sted at begynde for den, der forsker i Grønlands historie
Miljo og rastoffer i Gronland
Gronland er rigt pa naturlige ressourcer. Land og hav er levested for unikke dyre- og plantearter, og i undergrunden findes mangerastoffer. Pa sigt kan rastofferne give det gronlandske samfund vAesentlige indtAegter. Men efterforskning og udvinding af rastoffer pavirker natur og miljo og kan skade landets nuvAerende erhverv. Gronland er stAerkt afhAengig af dets levende ressourcer i form af fiskeri og fangst, ligesom turisme vokser som indtAegtskilde, og det er derfor vigtigt for de gronlandske myndigheder at sikre en uforstyrret natur og et rent miljo. Miljo og rastoffer i Gronland giver et indblik i de miljoproblemer, som rastofaktiviteter i Gronland kan give anledning til. Den viser samtidig, hvor vigtigt det er for myndigheder og radgivere at have et indgaende kendskab til Gronlands miljo og natur for at kunne miljoregulereoptimalt. Og den viser, hvordan krav til selskaberne om at arbejde efter de hojeste tekniske standarder og internationale konventionersikrer, at pavirkningen af miljoet bliver sa lille som muligt.
