You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
Introduktion til det moderne demokrati og dets forskellige udtryksformer som både politisk ideologi og samfundsmæssig styre- og livsform herunder også set i relation til begreber som frihed, lighed og menneskerettigheder, og med en gennemgang af demokratiets status i EU
I løbet af de sidste 100.000 år har vi – Sapiens – fået en enorm magt. Men på trods af alle vores opdagelser, opfindelser og erobringer befinder vi os nu i en eksistentiel krise. Verden står på randen af et økologisk kollaps. De internationale og politiske spændinger stiger. Og vi stormer hovedkulds ind i den kunstige intelligens’ tidsalder – et fremmed informationsnetværk, der truer med at udslette os. Hvorfor er vi – på trods af alt, hvad vi har opnået – så selvdestruktive? Nexus kigger tilbage gennem menneskets lange historie for at blive klogere på, hvordan informationsstrømme har bragt os hertil. Yuval Noah Harari tager os fra stenalderen gennem kanoniseringen af Bibelen, opfindelsen af trykpressen, fremkomsten af massemedier og den nylige genopblussen af populismen og undersøger det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt. Han udforsker, hvordan systemer som Romerriget, den katolske kirke og Sovjetunionen på godt og ondt har brugt information til at opnå deres mål. Og han beskriver de afgørende valg, vi står overfor, når ikkemenneskelig intelligens truer selve vores eksistens.
De fire unge forskere fra Poppelgården forsætter deres ihærdige kamp for en bedre fremtid. deres innovationer har efterhånden fået stor betydning for mange almindelige menneskers hverdag rundt på kloden. Nu vil de forsøge at skabe et interaktivt forsvar og en helt ny global kommunikationsform ved hjælp af avanceret kunstig intelligens. Hvis de lykkes meddelt, vil deres visioner måske kunne realiseres. De oplever dog kraftig modstand og udfordringer fra mange uventede sider. det får dem til at tvivle, og skaber indbyrdes splittelse. En fatal personlig hændelse tvinger dem helt i knæ. Magter de at fortsætte?
Den første samlede fremstilling af udviklingen af nationale symboler inden for Det Danske Rige, det vil sige kongeriget Danmark, hertugdømmet Slesvig og de nordatlantiske bilande Island og Færøerne samt kolonien Grønland. Dobbeltværket er på én gang et "leksikon" over de mange forskellige nationale symbolers oprindelse, brug og betydning, samt den hidtil mest omfattende analyse af deres betydning aktuelt og historisk. Adriansen belyser centrale forestillinger om, hvordan man hidtil har opfatttet begreberne Danmark og danskhed, og hvad nogle mener, at disse begreber bør rumme i nutiden og fremtiden. Da det samtidigt er et internationalt fænomen, drages undervejs en række tankevækkende paralleller til andre europæiske lande.
Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel. Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at st...
Hannah Arendt er en af den politiske id»histories væsentligste tænkere, og hun har inspireret og provokeret flere generationer af læsere med sine tanker om frihed, vold, revolution, totalitarisme, moral og politik. 'Om revolution' er et af Arendts politiske hovedværker. Bogen er en samlet refleksion over forholdet mellem vold og handling, revolution og frihed, politik og privatliv, og den rummer en yderst tankevækkende fortolkning og sammenligning af den amerikanske revolution i 1776 og den franske i 1789. Samtidig udvider bogen vores forståelse af nutidens politik, frihedens vilkår, revolutioners formål og farer samt helt overordnet mennesket som et socialt væsen, der udøver sin frihed i handling. 'Om revolution' ligger i krydsfeltet mellem en række discipliner: politik, historie, filosofi, sociologi og id»historie, og værket er blevet læst af såvel forskere som lægfolk med interesse for mange forskellige vidensfelter. Det er et utraditionelt og uregerligt skrift fyldt med skarpe analyser, spidse kommentarer, overraskende konklusioner og samtidsrelevante pointer. Bogen er forsynet med efterskrift af Mikkel Thorup.
Flyene mod New Yorks tvillingetarne, bomben pa Bali, bomber og giftgas mod busser, tog og undergrundstog i London, Madrid og Tokyo - terrorismen er over os, ogsa i Danishmark. Konsekvenserne har vAeret enorme bade i det store og det sma: Love er blevet skAerpet, og vi er nu underlagt skarp kontrol ned i mindste detalje i fx lufthavne. Men kan vi som stat ruste os pa andre mader? Ja, denne bog giver det svar, at en grundig idehistorisk orientering i bade terrorismen og bekAempelsen af den kan nuancere vores forstaelse af problemet - og dermed gode grunden for en oplyst debat om, hvilke indgreb, vi som samfund finder nodvendige i kampen mod terrorismen.
I Athen skulle en retssag føres af de implicerede parter selv og pådømmes af en folkedomstol bemandet med flere hundrede nævninge, der blev udpeget ved lodtrækning. For at gøre retsplejen demokratisk ville man modvirke professionalisme, og det var strafbart at betale en advokat for at føre ens sag i retten.< Men på ét punkt gik athenerne på kompromis: De tillod de procederende at henvende sig til en professionel taleskriver - en logograf - der udarbejdede en tale, som de så lærte udenad og holdt for dommerne. Lysias var måske den mest elegante af de athenske logografer. Han levede i slutningen af det 5. århundrede f.Kr. og havde etableret sig som stenrig skjoldfabrikant med ove...