Welcome to our book review site go-pdf.online!
You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
Steder i bevidsthedens landskab
Hvordan skaber man tekster, hvor emner, argumenter og forestillinger star lysende klart frem? Denne bog svarer, at topisk tAenkning kan lAere os at na hele vejen rundt om en sag, nar vi skriver. Det grAeske ord topos betyder sted, og kunsten er netop at tAenke rumligt - den topiske tAenkning viser eksempelvis, hvordan omrader som redegorelse, klassifikation og analyse grAenser op til hinanden i tAenkningens geografi. Bevidstheden er et landskab, hvor opmAerksomheden bevAeger sig rundt fra sted til sted - og bogen kortlAegger det vidt forgrenede net af begreber eller tankeskemaer, der strukturerer den flydende tanke.Med Steder i bevidsthedens landskab far lAeseren et sproganalytisk redskab, der gor det nemmere at tAenke fornuftigt og skrive godt pa en gang. Bogen kan lAeses og bruges alle steder, hvor man onsker at styrke fagligheden gennem den generelle metodelAere og trAening i udtryksfAerdighed - fra gymnasiets danskfag til universiteternes undervisning i sprog, filosofi og formidling.
Sprogforløb i Dansk
None
Grundbog i pædagogik til lærerfaget
Bogen består af tekster om pædagogik og er direkte målrettet lærerfaget. Den leverer en sammenhængende, men selvfølgelig ikke udtømmende indføring i det grundlæggende inden for pædagogik i relation til lærergerningen i det 21. århundrede. Den er aktuel i forhold til det senmoderne vilkår, vi skal bedrive skole under, hvor lærerne skal undervise eleverne og fremme og understøtte elevernes læreprocesser.
Pædagogik - et overblik
Introduktion til de pædagogiske og didaktiske teorier
Klassekammeraten
None
Da skolen blev sin egen
Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fAelles skole for langt de fleste born, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpAedagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritAer lAererrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, okonomien blev bedre, og de nye ideer fik oget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at Aendre sig - og spanskroret blev afskaffet. Kirkens arhundredlange indflydelse pa skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget sAerundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsog og en lAengere og mere akademisk lAereruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre krAefter skubbede ogsa pa udviklingen, hvad enten det var forAeldre, der onskede mere uddannelse til deres born, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vAekstens, velfAerdens og demokratiets navn.
Da skolen blev alles
Da skolen blev alles. Tiden efter 1970 handler om en periode, hvor lommeregneren og computeren kom ind i timerne, idrAet blev fAelles for drenge og piger, og lilleskolerne fornyede friskoletraditionen. Der kom en ny opmAerksomhed pa elevernes sociale og etniske baggrund og pa deres forskellige udvikling og talenter. Born hverken kunne eller skulle lAere det samme pa samme tid, og elevplaner erstattede skoleskemaet. Ambitionen om at rumme langt de fleste elever inden for folkeskolen voksede sig stAerkere, og omgangstonen blev mere demokratisk. Samtidig blev elevrad og forAeldrevalgte skolebestyrelser en del af skolernes hverdag. Der stod megen blAest om skolen perioden igennem: fra 1970'ernes...
