Welcome to our book review site go-pdf.online!
You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
Fremmedsprog
Sprog og kultur går hånd i hånd, når elever lærer fremmedsprog i skolen. De skal både kunne kommunikere på sproget og have indsigt i andre kulturer og andre mennesker. Og så skal de opdage, at sprog bygger bro til andre sprog og andre fag. Alt det kan lærere heldigvis vise deres elever, når de underviser i fremmedsprog.
Profession sproglAerer
Til dette nummer af Sprogforum har vi samlet en rAekke artikler hvori forfatterne beskriver og analyserer sprogprofessions- og professionaliseringsudviklingen inden for forskellige dele af uddannelsessystemet, og fortAeller om hvordan sproglAerere har oplevet og arbejdet med udviklingen af en ny professionalisme inden for deres fag. Vi haber temanummeret kan bidrage til en yderligere diskussion af betingelserne for og strategierne i den fortsatte udvikling af den professionelle sproglAerer.
Indholdsbaseret sprogundervisning
I dette nummer af Sprogforum er der fokus pa den indholdsbaserede fremmed- og andetsprogsundervisning - det vAere som del af den faglige undervisning, som i Europaradsregi gar under navnet CLIL (Content and Language Intergrated Learning); det vAere som sprogundervisning i samspil med arbejde eller uddannelse; eller det vAere som sprogundervisning der som sadan tager sit afsAet i indhold; alle er forskellige typer af arbejdet med sproglAering, hvor de specifikke indhold, temaer, projekter og fagligheder er styrende for hvilke sproglige omrader, der bliver relevante at gore til genstand for sproglAering.Der er mindst to gode grunde til at indholdsbaseret sprogundervisning er et afgorende vigtigt tema at tage op i Sprogforum. For det forste giver det anledning til at fokusere pa, hvordan man griber arbedet med de sproglige dimensioner an ud fra en helhedsorienteret synsvinkel, hvor sproget anskues som et redskab til interaktion, kommunikation og lAering. For det andet implicerer en indholdsbaseret tilgang, at man anlAegger det syn pa sproglAering, at indholdet og dets praksisser anses for sAerligt velegnede til at lofte til sproglig lAering.
Colloquial Danish
A completely new and up to date edition of Colloquial Danish, featuring new material to incorporate technological advances Aimed at beginners, with no prior knowledge of the language Approach to written and spoken 21st Century Danish, covering a braod range of everyday situations Interactive (lots of exercises) Clear (grammar reference and pronunciation guide) pratical and complete (key exercises and refernce section
Kultur och språk
None
Teaching Modern Foreign Languages in Secondary Schools
A companion to Aspects of Teaching Secondary Modern Foreign Languages, this book charts developments during the past few decades of reform in MFL teaching, considering the origins of these reforms and analysing their impact on the classroom. The reader is divided into four sections: 'Controversies and disagreements' is an overview of changes to MFL teaching and learning during the last thirty years; 'MFL, schools and society' looks at the role of MFL in a wider social and educational context; 'Developing strategy' looks at how more effective MFL teaching might be achieved; 'Research and the MFL teacher' looks at the implications for classroom practice of recent research into MFL teaching and Learning.
Da skolen blev sin egen
Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fAelles skole for langt de fleste born, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpAedagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritAer lAererrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, okonomien blev bedre, og de nye ideer fik oget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at Aendre sig - og spanskroret blev afskaffet. Kirkens arhundredlange indflydelse pa skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget sAerundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsog og en lAengere og mere akademisk lAereruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre krAefter skubbede ogsa pa udviklingen, hvad enten det var forAeldre, der onskede mere uddannelse til deres born, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vAekstens, velfAerdens og demokratiets navn.
Studiehåndbogen
None
