Welcome to our book review site go-pdf.online!
You may have to Search all our reviewed books and magazines, click the sign up button below to create a free account.
LAeringsmal
FAelles Mal er skolereformens faglige hjerte, sagde Christine Antorini i efteraret 2014. Allerede i midten af forrige arhundrede blev der formuleret rationaler om mal, indhold, organisering og evaluering for uddannelser, men det er af nyere dato at sAette prAecise delmal for vejene til de overordnede mal i folkeskolen. De ovrige uddannelser har arbejdet efter kompetencemal i mange ar.Sprogforum 61 retter blikket mod lAering og mal og undersoger, hvad det nye fokus pa lAering og mal betyder for den sproglige og kulturelle mangfoldighed i uddannelsessystemet. Hvilken betydning har den didaktiske forskydning fra indholds- til malstyring for lAererne? Og krAever lAeringsmalene, sporger tidsskriftet, faktisk banebrydende nytAenkning af den pAedagogiske praksis?
Cooperative Learning
Dette temanummer gar tAet pa det teoretiske grundlag for Cooperative Learning og ikke mindst den praksis, de forskellige CL-strukturer foranlediger i fremmed- og andetsprogskontekster. Vi sAetter fokus pa CL ud fra forskellige vinkler:o HvorDanish virker denne undervisningsform?o Hvilke lAeringssyn kan man udlede af CL?o LAegger CL-strukturerne op til specifikke sproglAeringssyn, og i givet fald hvilke?Nummeret indeholder varierede eksempler pa praksis i klassevAerelset. Artiklerne dAekker mange sprog, mange CL-strukturer og forskellige skoleformer. LAeserne opfordres derfor til at orientere sig i flere artikler for at fa det fulde billede af temaet og for at fa gavn af den overforingsvAerdi, der er sprogfagene imellem.
Sprog, kultur og viden
Relationen mellem sprog, kultur og viden er kompleks, men den findes. I sprogundervisningen er der for eksempel fokus pa, hvordan ordenes betydning adskiller sig fra et sprog til et andet. Men kulturer forandrer sig og forandrer dermed ogsa de konnotationer, som ordene vAekker. Relationen mellem sprog og kultur er nemlig ikke statisk - vores sprog pavirkes af den kulturelle kontekst, vi befinder os i. Vi tager gerne vores sprog med os, hvis vi slar os ned i udlandet, og der udvikler sproget sig i en ny kultur.Mange er i dag ogsa optaget af, at sproglAering kan ske samtidig med, at man lAeser et helt andet fag - geografi, samfundsfag, matematik, erhverv eller billedkunst. Studerende pa de vid...
Sproghistorie og sprogtypologi
Dette nummer af Sprogforum er det tredje i en rAekke, der tager afsAet i forlobet i Almen Sprogforstaelse, som indgar i grundforlobet i det almene gymnasium efter reformen fra 2005. Vi har i dette nummer sat fokus pa flere aspekter: hvilken gavn kan eleverne have af at fa sproghistorisk indsigt, og hvordan kan man bygge bro mellem gymnasiets undervisning og de videregaende uddannelser? Flere af artiklerne i dette nummer peger i den sammenhAeng pa det paradoksale i, at man stort set har afskaffet disciplinen sproghistorie pa de videregaende sproguddannelser, mens man har indfort den som noget helt nyt i gymnasiet. Et andet aspekt har vAeret onsket om at inddrage sprogtypologi som et emne, der...
Almen sprogforstaelse
Dette temanummer af Sprogforum koncentrerer sig om Almen Sprogforstaelse, ogsa kaldet AP, som er barn af gymnasiereformen.I de sidste mange ar har fremmedsprogsteoretikerne papeget, at det er oplagt at udnytte tvAerfaglig viden til at forbedre sprogtilegnelsen. De fleste skoler har indfort en praksis med et tvAersprogligt introkursus. Disse tanker ligger til grund for det nye obligatoriske forlob i Almen Sprogforstaelse, ogsa kaldet AP.Dette nummer af Sprogforum prAesenterer nogle bud pa, hvorDanish AP-forlobet kan praktiseres, men peger isAer fremad. Vi star midt i en udvikling af et nyt 'fag', og derfor afspejler artiklerne en bred vifte af tendenser fra det mere traditionelle til det, der bygger pa den nyeste forskning i sprogtilegnelse. Fremtiden skulle gerne bringe en god udvikling for fremmedsprogsundervisningen i Danishmark: en ny fagidentitet og en ny professionsidentitet hos lAererne. Vigtigt er det, at underviserne finder deres rolle i det nye 'fag', og at efterudDanishnelsen fastholdes og udvikles, sa AP bliver baret af et moderne sprogsyn, der indebAerer fokus pa det kommunikative, det kognative og det sammenhAengende.
LAeremidler uden grAenser
GrAenserne for lAeremidler sprAenges i disse ar. Vi oplever en semiotisk bolge, der har vAeret i gang i artier. Den traditionelle lAerebog med tekster og billeder er gradvist blevet suppleret med materiel praksis. Vi er midt i en omfattende digitalisering af hverdagsliv, kultur og samfund, og det prAeger ogsa skolen.Forlag og mediekoncerner supplerer eller erstatter den trykte lAerebog med e- og i-boger. Desuden findes der mangfoldige muligheder for at elever, kursister og lAerere kan kommunikere aktivt med hinanden og andre uden for skoleverdenen pa tvAers af nationale grAenser, hvor de selv kan lave selvstAendige produktioner via internettet og de sociale medier med brug af forskellige platforme.Denne udvikling betyder at mange lAeremidler ikke er didaktiseret til umiddelbar anvendelse i selve undervisningen; det bliver lAererens opgave at foretage en didaktisering forud for undervisningen eller i samarbejde med eleverne. Artiklerne i dette nummer viser bade de mange nye muligheder, der tilbyder sig, sprogligt, kulturelt og pAedagogisk, og der er bud pa analytiske og kritiske tilgange til vurdering og brug af lAeremidler i undervisningen.
GenrepAedagogik
I Undervisningsministeriets forenklede FAelles Mal fra 2014 understreges det, at skriftlighed skal indga i alle skolens fag. Og nar sprog og skriftlighed bliver et anliggende i alle fag, ma ogsa sprogfolk bidrage til introduktion og diskussion af feltet. I dette nummer af Sprogforum introducerer en rAekke forskere til genrepAedagogik og genrepAedagogikkens mulighed for at skabe faglige loft for alle elever i skolen - ikke mindst elever med minoritetsbaggrund - netop gennem fokus pa lAesning og skrivning. Forskerne stiller isAer skarpt pa den australske genrepAedagogik, der kan inspirere danske undervisere til at stotte elevernes skriftsproglige udvikling og herigennem skabe bedre forudsAetninger for faglig lAering i det hele taget. Nummeret indeholder artikler af australske genrepAedagogiske forskere og prAesenterer eksempler pa andre tilgange til skriftlighed. Derudover er der artikler om genrepAedagogik i lAerer- og sygeplejeuddannelsen og pa sprogcentrene og om kompetenceudvikling af studerende og lAerere pa videregaende uddannelser.
Par c̈rit. Øvebog
None
